Hvorfor har den akademiske verden brug for økosamfund?

/ 3 kommentarer

Hvad er et økosamfund?

Denne blog er skrevet af Daniel Greenberg (PhD). Daniel, bor I Sirius Community i Massachusetts, USA, er leder af Living Routes, der arrangerer “Lev & Lær” kurser i økosamfund over hele verden for amerikanske universitetsstuderende. Denne artikel er den første af 10, oversat af Signe Thybæk og Ditlev Nissen.

Tilføj venligst dine tanker og spørgsmål i kommentarerne nedenfor.  Vi håber du vil følge med denne blog serie. Tak!

Økosamfund er fællesskaber på forkant med bæredygtig menneskelig udvikling.

Men hvad er et økosamfund helt præcist? At definere udtrykket er en udfordring, fordi ”økosamfund” – ligesom ”bæredygtighed” –  bliver brugt med varierende betydning i mange forskellige sammenhænge .

Robert Gilman kom med en tidlig og stadig gyldig definition i 1991, da han skrev:

”et økosamfund er en bosætning i en menneskelig målestok, hvor alle dele af tilværelsen er med. Den integrerer menneskelige aktiviteter med flere-centrede initiativer, i det naturlige miljø på uskadelig vis og medvirker til en sund udvikling, som kan fortsætte til evig tid.”

Dette er tydeligvis en ordentlig mundfuld. Hvis man anvender en stringent fortolkning af denne definition kan man rent faktisk argumentere, at der slet ikke findes nogle økosamfund på Jorden idag. Så ligegyldig hvilken definition vi benytter, er det bedre at tænke på et økosamfund som et fællesskab, der stræber mod disse idealer, snarere end et realiseret utopia.

Hos Living Routes ser vi økosamfundene som levende laboratorier – ”beta test centre” – for en mere rimelig, retfærdig og bæredygtig fremtid. De skaber en livsstil der både er ”høj livskvalitet”, en ret og rimelig adgang til ressourcer og energi og ”lille påvirkning”, idet den efterlader et minimalt økologisk fodaftryk. Derfor definerer vi økosamfund som ”samfund der stræber mod at leve lettere og smukkere på jorden”.

Miljømæssigt og socialt ansvar

Ved at bruge denne simple definition bliver det tydeligt, at der er to retninger frem mod målet i modellen for økosamfund. Økosamfund indenfor de udviklede ressourcestærke lande er typisk skabt ud fra bevidste intentioner. Medlemmerne udforsker, hvordan det er muligt at bringe deres egen miljømæssige påvirkning ned på et niveau, der er under den lokale og globale bæreevne, mens de samtidig bevarer en livsstil af høj kvalitet. Desuden udfører disse økosamfund en dybtgående undersøgelse af de økonomiske og politiske systemer, der har placeret deres land på ”toppen”. De er ligeledes ofte involveret i arbejdet med social lighed og retfærdighed både i det omkringliggende nærsamfund, i deres land og i verden.

Økosamfund indenfor de ressource-svage lande, der udgør 2/3 af verden, er generelt oprindelige, traditionsprægede samfund, der arbejder på at hæve deres levestandard over en ”Equity Baseline” (bundgrænsen for et godt og rimeligt liv), og samtidig vedligeholde deres lave økologiske fodaftryk. De ønsker adgang til tilstrækkelig rigdom og ressourcer, samt mulighederne for at medvirke til politisk og social forandring. Disse samfund er  tilbøjelige til at have stærke sociale bånd og stræber mod at ære, bevare og dele deres lokale kultur og historier. Historier som ofte indeholder en dyb visdom omkring, hvordan vi kan trives i en post-bæreevne verden.

 

Både de intenderede og de traditionsbaserede bevægelser henimod økosamfundet er gyldige og nødvendige i vores søgen efter at skabe anvendelige modeller for bæredygtige samfund i menneskelige målestok. På denne måde hjælper økosamfund med at afgrænse en ”beboelige zone”, en zone vi alle må befinde os indenfor, hvis vi skal overleve som art. Lidt optimistisk kan man måske sige, at alle menneskelige bosættelser er spirende økosamfund, eller økosamfund under udvikling.

Mangfoldighed af økosamfundsmodeller

Global Ecovillage Network har en liste på omkring 500 selvudnævnte økosamfund rundt om i verden. Men det er sandsynligt at der er over 1000 og måske mange flere – især hvis man inkluderer de ca. 1800 medlemslandsbyer i Sarvodaya netværket i Sri Lanka.

Dertil kommer mere end 300 såkaldte Transition Towns, samt et stigende antal bofællesskaber med et grønt fokus, men det er et fåtal af disse der identificerer sig selv som økosamfund.

Forskelligheden af økosamfundene er forbløffende:

  • Nogle har mindre end 30 medlemmer og er måske bedst at tænke på som sociale eksperimenter, lærings- eller demonstrationscentre; andre har meget veludviklede økonomiske og sociale systemer med hundrede- eller tusindvis af medlemmer.
  • Nogle har fællesøkonomi; andre opererer med individuelle indtægter og udgifter.
  • Nogle er en del af nationale netværk; andre er mere uafhængige.
  • Nogle ligger i byen; men de fleste ligger på landet.
  • Nogle er verdslige; andre er religiøse; de fleste er ”spirituelle” på en måde, hvor beboerne følger hver deres individuelle retning.
  • Nogle få stræber mod selvforsyning; men de fleste har gode forbindelser og fungerer som katalysator for positiv forandring indenfor deres biologiske region.
  • Nogle har endda medlemmer som afviser betegnelsen ”økosamfund”, fordi de føler, at det er en falsk betegnelse der antyder, at deres vision er fuldt ud manifesteret.

Hvad økosamfund har tilfælles

Selvom modellerne er meget varierende, deler alle økosamfund intentionen om at udvikle og integrere nye og mere bæredygtige former for økonomisk, miljømæssig og social udvikling, ja selv udvikling af verdenssyn. De er alle bevidste og deltagende eksperimenter i at designe en mere forbunden og beboelig fremtid.

Følgende træk er karakteristiske for de fleste økosamfund:

  • Passende teknologier og vedvarende energisystemer.
  • Økologisk landbrug og fællesskabsbaserede madordninger.
  • Genoprettelse og forvaltning af de naturlige omgivelser.
  • ,Selvforvaltning og konsensusbasserede beslutningsprocesser.
  • Fælles arbejde. og fælles fester.
  • Kommunikationsevner, konfliktløsning og mediation.
  • Udøvelse af mindfulness, såsom yoga og meditation.
  • Økologisk design, grønt byggeri og samfundsudvikling.
  • Social ansvarlighed, miljømæssig uddannelse og aktivisme.
  • Tværkulturel indstilling og bevidsthed om mangfoldighed.
  • Social retfærdighed og lighed i adgangen til velstand og energi.
  • Holistisk syn på sundhed og ernæring, samt alternativ medicin.

Økosamfund er ikke utopier

Mennesket går stadig i børnehaven, når det kommer til at udvikle bæredygtige relationer til hinanden og til planeten. Selvom økosamfund måske befinder sig et sted mellem 1. og 7 klasse, så er de fleste mere eller mindre indlejret i større energi og ressource intensive infrastrukturer (såsom transport, produktion, bearbejdning) og ulige økonomiske og sociale systemer. Af denne årsag findes der få, hvis nogen, økosystemer, som er både over ”bundgrænsen for et godt og rimeligt liv” (Equity Baselinien) og under den lokale og globale bæreevne (det vil sige indenfor ”Livable Zonen”, som beskrevet ovenfor).

Et eksempel: Et studie lavet af Stockholm Miljø Institut angiver, at Findhorn i Skotland har det mindste økologiske fodspor noget sted i den udviklede verden – kun halvt så meget som det britiske gennemsnit. Men selvom dette helt bestemt er en prisværdig præstation, så ville vi, hvis alle på jorden levede som i Findhorn, stadig have brug for adskillige planeter til at understøtte vores livsstil. Økosamfundene forsøger at forberede os til nogle alvorlige ”prøvelser” i den virkelige verden, som vi som menneskehed står overfor. Men der er stadig langt til mål.

Økosamfund er ikke færdige produkter, de er rigtig meget en proces. Virkelige mennesker – som du og jeg – er i færd med at udvikle disse unikke samfund, og ofte under besværlige forhold. De sædvanlige udfordringer inkluderer utilstrækkelige financielle og menneskelige ressourcer, restriktiv landzoneinddeling, lokalbefolkningens frygt og misforståelser, og endda sproglige barrierer indenfor disse ofte meget internationale samfund. Økosamfund møder de samme forhindringer, som enhver ny virksomhed står overfor, mens de samtidig opbygger både boliger, strukturer for beslutningstagning og inter-personelle relationer. Det er hårdt arbejde!

Oven i købet bliver meget af det, der forsøges i økosamfund, isoleret set gjort bedre andre steder. Man kan nemt finde andre initiativer, der er mere succesfulde og mere på forkant indenfor vedvarende energi, grønt byggeri eller økologisk landbrug, ja selv indenfor beslutningsprocesser. Det, der gør økosamfundene unikke og relevante, er ikke de individuelle komponenter, men derimod at de forsøger at stykke delene sammen til samfund i menneskestørrelse; til helheder, der er større end summen af enkeltdelene. Økosamfundene skaber nye kulturer og historier om hvad det vil sige at leve i indbyrdes afhængighed med hinanden og med vores planet.

Partner økosamfund

Living Routes anerkender dette kernearbejde, og er stolte af at samarbejde med et antal udvalgte økosamfund, der fungerer som ”campus’er”, hvor studerende kan lære om bæredygtighed, mens de samtidig rent faktisk lever derefter. Udover at tilbyde modeller for økonomisk, miljømæssig og social udvikling, som beskrevet overfor, kan følgende siges om Living Routes’s partner økosamfund:

  • De er forskelligartede og ”helhedsorienterede”, og de er i stand til at tilbyde en mangfoldighed af både akademisk- og fællesskabserfaring.
  • Der er gode overnatningsfaciliteter, gode klasseværelser og internet adgang.
  • Der er højt uddannede og erfarne professionelle, der er engageret i bæredygtig udvikling i praksis.
  • De er beliggende i stimulerende omgivelser med minimale sundheds- og sikkerheds risici.

Information om partner samfund, der afholder Living Routes seminarer kan findes på:

Yderligere læsning

Følgende anbefales som yderligere læsning omkring økosamund og bæredygtig udvikling:

Artiklen kan læses på originalsprog her

Print Friendly, PDF & Email
  1. 26. december 2014

    Corey

    Howdy! I could have sworn I’ve been to this website
    before but after checking through some of the post I realized it’s
    new to me. Anyways, I’m definitely glad I found it and I’ll be bookmarking
    and checking back often!

  2. 24. februar 2015

    Brady

    Excellent weblog here! Additionally your website lots up very fast!
    What host are you the usage of? Can I get your affiliate link for your
    host? I want my site loaded up as quickly as yours lol

  3. 2. april 2017

    Wayne

    I newed to tto thank you for this great read!! I certainly enjoyed every little bit of it.
    Ihave you saved as a favorite to check out new stuff you
    post…

Skriv en kommentar

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.