Fællesspisning – efter genåbningen 21/4

Den 21/4 åbner store dele af Danmark igen – og hvad betyder det så for fællesspisningen i økosamfundene?

Bestyrelsen i Bofællesskab.dk har undersøgt sagen, og har fået følgende besked fra Sundhedsstyrelsens Corona Hotline:
Såfremt fælleshus og fællesarealer er ejet af beboerne, og kan anvendes frit af beboerne, fordi der betales for det over huslejen, så er bofællesskaber fra den 21.4 at betragte som privat område. 

Det vil sige at forsamlingsforbuddet i udgangspunktet ikke gælder, hverken i fælleshuset (inde) eller på fællesarealer (ude). 

Vær dog opmærksom på, at det skal kunne dokumenteres via BBR eller leje/andelskontrakt at fælleshus og fællesarealer er privat ejet eller lejet med fuld adgang af beboerne. Det vil sige, der hvor man betaler separat for lån af fælleshuset (hvor det lejes lige som et selvskabslokale), der gælder forsamlingsreglerne stadig.

Sundhedsstyrelsen understreger dog, at det  dog altid er op til den enkelte politimand/-kvinde at vurdere situationen, så helt klare regler er der altså ikke.

Med hensyn til take-away, så er det helt lovligt, bare der holdes afstand når vi henter! Og der er ikke krav om mundbind hverken i køkken eller fælleshuset.

Sundhedsstyrelsen anbefaler dog stadig, ud fra et forsigtighedsprincip, at man følger anbefalingerne med max 10 inde og 50 ude, og først starter fællesspisningen indenfor for alle d 21.5.

God appetit!

OASIS Ecovillage og Avnø Højskole