Støt LØS på en af følgende måder:
Landsforeningen for Økosamfund er en frivilligt drevet forening med få ansatte og mange aktiviteter. Vi har altid brug for al den opbakning, vi kan få og derfor håber vi, at du vil bakke os op.
Bliv medlem af foreningen. Du kan blive medlem af vores forening og dermed betale et årligt kontingent. Der har du også mulighed for at deltage i medlemsarrangementer og du vil modtage vores medlemsmagasin to gange årligt.
1. Bliv sponsor:
Som virksomhed kan man blive sponsor af Landsforeningen for Økosamfund. Det er en måde, I kan tage et medansvar og samtidigt vise omverdenen, at I gør noget for et bæredygtigt samfund.
Som sponsor for Landsforeningen for Økosamfund viser I omverdenen, at jeres virksomhed tager et medansvar for det samfund, I er en del af.
I kan sponsorere Landsforeningen for Økosamfund på 3 forskellige måder:
GULDsponsor med 10.000 kr. pr år.
Som Guldsponsor får I et diplom som bevis på sponsoratet, og vi sætter jeres navn, logo og kort beskrivelse på vores hjemmeside, på facebook og i vores magasin Økosamfund i Danmark.
SØLVsponsor med 5.000 kr. pr år
Som Sølvsponsor får I jeres navn, logo og kort beskrivelse med link på vores hjemmeside og facebook.
BRONZEsponsor med 3.000 kr. pr år.
Som Bronzesponsor får I jeres virksomheds navn med link på vores hjemmeside.
Som udgangspunkt går alle sponsorater til hele foreningens virke, men ønsker man at sponsorere et specifikt projekt, så har vi selvfølgelig også mulighed for at sørge for det.
Vi forbeholder os dog ret til takke nej til sponsorer, der ikke er i overenstemmelse med vores vision.
Send en e-mail til sekretariatet@okosamfund.dk, hvis I har spørgsmål vedrørende sponsorater eller allerede har besluttet jer for, hvilket sponsorat I ønsker at indgå.
Se LØS’ sponsorer HER.
2. Testamente til LØS:
Du kan også vælge at testamentere din arv til LØS. På den måde modtager vi en støtte fra dig, som en del af dit testamente.
Vi skal leve lettere på den gamle klode ved at bosætte os bæredygtigt – økologisk, socialt og spirituelt. Landsforeningen for Økosamfund søger at fremme den bæredygtig levevis ved at samarbejde med politikere og myndigheder, repræsentere økosamfundene og meget andet. Vi håber, at du vil hjælpe os med at fremme bæredygtig levevis ved at testamentere arv til Landsforeningen for Økosamfund.
Vi har indgået et samarbejde med den juridiske virksomhed Dokument 24, der vil hjælpe dig med at oprette et testamente gratis, når du donerer arv til os. Du bestemmer selv, om du vil donere hele eller dele af din arv. Testamentet bliver gratis så snart, at du vælger at donere arv til os.
Det er enkelt og ligetil at donere arv til os.
Hos Dokument 24 kan du oprette hele dit testamente online ved at svare på en række spørgsmål. Når spørgsmålene er besvaret, sendes testamentet straks til dig pr. e-mail. Der bruges således ikke unødige ressourcer på postvæsenet, når du modtager det hele pr. e-mail. Du modtager testamentet inden for få minutter efter oprettelsen.
Du kan oprette testamentet ved at trykke her.
Dokument 24 hjælper dig også gerne pr. tlf. 5370 1030 eller pr. e-mail info@dokument24.dk. Det koster heller ikke noget at få hjælp.
Når du modtager testamentet, skal det skrives under foran en notar eller foran to vitterlighedsvidner. Du bestemmer selv, hvordan du vil skrive testamentet under. Den mest sikre form for underskrift vil være foran en notar, hvilket også anbefales af Dokument 24.
3. Engangsbeløb:
Ønsker du at støtte ved et kontantbeløb kan der overføres til vores konto i Merkur. Reg.: 8401 og konto: 1007584.
Mærk overførslen: Donation fra “dit navn”
Bliv frivillig
Du er også meget velkommen til at donere din tid til LØS. Vi har altid brug for frivillige, da vi har mange opgaver. Vi kvitterer med gode muligheder for netværk, gode oplevelser, nye kompetencer og at være en del af et team med en mission!
Læs mere om at blive frivillig i LØS
