hjertefortællinger // stories by heart
LØS er sammen med sine internationale partnere i Ghana og Ukraine med til at styrke bevægelserne for grøn omstilling. Men hvordan formidler vi den forandring, vi er med til at skabe?
Et kapacitetsudviklingsprojekt støttet af Globalt Fokus.
Udviklingskommunikation kan være svært at komme igennem med.
Det er forandringskommunikation på tværs af kulturforskelle og organisationer. Derfor gik LØS sammen med Permakultur Danmark og 100% for Børnene i projektet Hjertefortællinger om at styrke kommunikationssamarbejdet på tværs af nord og syd.
Projektet handlede om at styrke vores kernefortællinger og nå bredere ud på bl.a. de sociale medier. Sammen ville vi skabe et fælles udgangspunkt for gode kommunikationsstrategier. Vi ville være bedre til at kommunikere alt det, vi lykkedes med.
Louise Paustian fra Edge Effect, en erfaren konsulent indenfor udviklingskommunikation, stod for udvikling af et E-læringsforløb på FABO samt afholdelse af webinarer. Den nye E-læringsplatform udformede bl.a. materialer som explainer-video’er og infografikker, samt en samling af casestudier og real-life eksempler, der illustrerer vellykkede tilgange til kommunikation og fælles storytelling.
De danske projektpartnere har alle samarbejdspartnere i Ghana og/eller Ukraine, derfor fokus på at styrke netop disse samarbejder. Alle deltagende organisationer stod for udvikling af nye kommunikationsprodukter og strategier.
Projektet er nu afsluttet og uddannelsesmodulet på FABO kan ses her.
vil du være med?
Det er altid velkomment at have flere frivillige med i projekterne, så det ikke er projektlederen, der står med alle opgaverne.
Er du interesseret i dette projekt, kan du kontakte Camilla på camilla@okosamfund.dk