Fredag formiddag d. 4 oktober klemte medlemscirklen sig ind i to biler og kørte østpå for at besøge fire forskellige økosamfund i Østjylland. Turen var stablet på benene for at skabe mere kontakt mellem LØS og vores medlemmer og finde ud af hvilke behov og kompetencer, der mon gemmer sig rundt omkring. Vi ville også kaste lidt lys på alt det LØS allerede kan tilbyde af arrangementer, undervisning og netværk.
Vi var en dejlig broget flok på syv personer afsted, sammensat af både nogen der bor i økosamfund og nogen der ikke gør, bestyrelsesmedlemmer og deres familie, en sekretariatsarbejder, en frivillig, og menige medlemmer af cirklen.
Turens første stop var i Udgården ved Lading, ikke langt fra Århus. Her blev vi taget varmt imod af Kirsten og Vibeke, der ivrigt viste os rundt i deres veletablerede fællesskab. Deres 16 havblå andelsrækkehuse ligger på toppen af en bakke og giver den flotteste udsigt ud over marker, hvor deres kvæg går. De driver i fællesskab hobbylandbruget, der holder kvæget og desuden har får, kaniner, gæs, heste og høns, som forskellige arbejdsgrupper tager sig af. Rundvisningen tog os videre til deres grøntsagshave, hvor kål, porre og persille stod frodigt, mens der kun var få af sensommerens røde æbler tilbage.
Vi så også Udgårdens træværksted, bilværksted, gildesal, stalde mm. og endte til sidst i fælleshuset. Her fik vi en snak med nogle flere beboere, som fortalte, at de engang havde haft et regionalt netværk af bofællesskaber og økosamfund, hvor de besøgte hinanden på skift for at inspirere hinanden og erfaringsudveksle. Et koncept de godt kunne tænke sig blev genoplivet, da man kan spejle sig i andre fællesskaber på en måde man ikke kan med resten af samfundet.
Snakken gik over i fællesspisning, som er en fast tradition 5 dage i ugen og har været det i alle de år Udgården har eksisteret. Menuen stod på indisk gryderet, både vegansk og med oksekød fra deres egne kvæg, mens snakken fortsatte rundt om bordene.
Mange af Udgårdens beboere mener, at deres fællesspisning er enormt vigtig for, at folk velvilligt engagerer sig i deres fællesskab. Hos dem er der altid god opbakning til fælles arbejdsdage, opgaverne i arbejdsgrupperne og folk prioriterer fællesspisning, en interessant tendens mange økosamfund nok ikke kan genkende.
Da aftenen gik på hæld, havde vi fået lov til at overnatte i Vibekes lejlighed, mens hun sov hos naboen, hvilket er et fint eksempel på den gæstfrihed og gavmildhed vi oplevede.
Næste morgen var der blevet bagt boller og brygget kaffe til os, så vi blev sendt mætte og taknemlige afsted mod Himmerlandsbyen.
Himmerlandsbyen er et økosamfund, der er mere end 20 år gammelt og ligger ved Rold Skov i Nordjylland mellem Hobro og Aalborg. Da vi ankom, blev vi mødt af Tina, som har været med til at starte landsbyen op, og Kim der er flyttet til senere. Vi drak en kop te i deres lille gule fælleshus, mens vi fortalte om LØS og de fortalte, hvordan Himmerlandsbyen blev til og har det i dag. Her udtrykte Kim og Tina et ønske om at skabe kontakt til andre økosamfund og besøge hinanden for at lade sig inspirere af alle de kreative løsninger, der findes på de samme problemer.
Efter snakken blev vi vist rundt på det 4 ha store areal, der både huser 10 husstande, en skovhave, et beplantet filteranlæg, en festivalplads og junglesti.
I landsbyen køber man en andel af jorden og derefter er man selv ansvarlig for at bygge sit hus. Det betyder at alle husene er vidt forskellige og emmer af karakter og personlighed. Fælles for dem alle er, at de er bygget efter bæredygtige principper og med et ønske om at bruge så få ressourcer som muligt på opvarmning, el og vandforbrug. For nylig har de desuden fået tilladelse til at udvide og opføre tiny houses, der kan bringe nyt liv til landsbyen.
På rundvisningen blev vi ledt ind i Himmelhaven igennem en kæmpestor trælåge med et solinspireret motiv. Himmelhaven er en nyetableret skov- og terapihave, der er opbygget som sit eget økosystem efter permakulturens principper. Her er der blevet plantet alt fra spisekastanjer til coladuftende urter, som skal aktivere sanserne og skabe et helle for dyr og mennesker. Desuden danner Himmelhaven og resten af landsbyen rammerne for den årlige Under Solen Festival, der afholdes i juli. Her samles hele landsbyen om forberedelserne og skaber en festival med koncerter og workshops med alt fra mudderbyg til breathwork, plantefarvning og hatteteater for de yngste.
Fra Himmelhaven og festivalpladsen blev vi ledt ad junglestien tilbage til det gule fælleshus, hvor vi spiste frokost sammen, inden vi kørte tilbage mod Århus.
Næste stop var Andelssamfundet Hjortshøj, der med 125 husstande er lidt en anden størrelsesorden end de to forrige på henholdsvis 16 og 10 husstande. Her blev vi taget varmt imod af Randi, som gav os en rundvisning af hele området. Hun tog os igennem andelssamfundets 8 bogrupper, som gradvist er blevet bygget siden starten af 90’erne. Den sidste bogruppe blev bygget i 2008-2013 og en niende er nu på vej. Bogrupperne er enten eje-, leje- eller andelsboliger, hvilket giver mulighed for en divers sammensætning af beboere. I centrum af hver bogruppe ligger et fælleshus, som bliver brugt til festlige lejligheder og fællesspisning, hvis bogruppen har besluttet at have sådan en ordning.
Alle husene ligger tæt og på forholdsvis små grunde, men mange steder bevæger man sig ad små stier klemt ind mellem hyggelige haver og forskelligartede huse, som giver en fornemmelse af at blive væk i en farvestrålende labyrint.
Ud over bogrupperne så vi også deres fælles landbrug, hvor vinterens kål og porre stod i lange grønne baner. Vi så Høsteriet, som er et lille gartneri, der lejer sig ind på andelssamfundets jord og er en del af Andelsgaarde. Vi besøgte gederne og hønsene, mens vi gik rundt om deres sø, og Randi fortsat fortalte, hvordan det hele er strikket sammen. Bl.a. om VIMBY fonden, der driver et bageri/cafe og Høkeren hvor man kan købe økologiske tørvarer, lokal kød, vin, oste mm.
Vi sluttede af i det fælleshus, der tilhører Randis bogruppe – et charmerende ovalt grønt hus, de selv har bygget, og som vi om aftenen måtte overnatte i.
Her kom et par beboere og deltog i snakken om, hvordan de kan forestille sig at bruge LØS i fremtiden. Der blev hurtig enighed om, at Andelssamfundet er veletableret og velfungerende, og ikke mangler noget fra LØS. Til gengæld vil de med glæde stille deres erfaringer til rådighed for alle samfund, der er ved at etablere sig eller på anden vis har brug for inspiration.
Vi rundede snakken af, og efter en tætpakket dag spiste vi lækker aftensmad fra Andelssamfundets café og gik tidligt i seng.
Om søndagen stod vi op og kom afsted til vores sidste besøg på Himmelbjerggården ved Ry. Gården er i dag et nordisk inspirationscenter for bæredygtig udvikling, og bliver brugt til retræter, kurser, konferencer mm. I 2023 blev landsmødet for De Grønne Venner, som LØS er en del af, afholdt på centeret.
Vi blev taget godt imod af Aslaug, som ejer Himmelbjerggården og driver det som sit livsprojekt med visionen om at skabe et sted hvor natur, kreativitet og samskabende fællesskaber mødes. Hun viste os rundt på det 20 ha store område, der er fuld af skovområder og små nicher hvor dyr og mennesker kan søge ro og fred.
Vi så nogle af gårdens tilknyttede huse, hvor Aslaug og hendes familie bor i ét, en håndfuld frivillige i et andet, og så bor der et par familier og kunstnere i de andre. Hun fortalte, hvordan de i øjeblikket bøvler med lokalplaner, hvilket lægger en dæmper på, hvordan deres fællesskab kan udvikle sig og blive større. På trods af det sker der stadig mange ting på Himmelbjerggårdens område, og vi så desuden deres kreahus, skovhaven og urtehaven, som dyrkes regenerativt for at fremme biodiversiteten og den bæredygtige udvikling, samt hørte om deres nyligt overståede projekt med at huse ukrainsk sundhedspersonale, der havde brug for ro. Vi sluttede af med at spise en dejlig frokost i deres hyggeligt indrettede spisesal.
Mættede af indtryk efter en rigtig god og inspirerende weekend, kørte vi mod Fyn og Sjælland igen. Vi har været enormt taknemmelige for den gavmildhed og åbenhed der er blevet vist os og som forening har vi fået et bedre indtryk af vores medlemmer. Det er tydeligt, at der ikke findes to ens økosamfund i Danmark, for alle har udviklet deres egne systemer og gjort deres egne erfaringer. Vi i medlemscirklen vender tilbage til vores forskellige fællesskaber, beriget med ny viden og begejstring. Vi har også fået øjnene op for, hvor værdifuldt og efterspurgt det er at besøge hinanden for at gensidigt lade sig inspirere og dele viden, og det er helt klart noget vi vil tage med videre i vores arbejde i LØS.
