Af Morten Lisbjerg
Om forfatteren: Morten Lisbjerg har været klimaaktivist siden han blev optaget af klimakrisen i den hede sommer i 2018. Morten håber at komme til at bo i et økosamfund, men har ikke fundet den plads endnu
Økosamfund har en stadig større berettigelse i de kommende år som følge af de ødelæggende konsekvenser, der kommer fra bæredygtighedskriserne, herunder klimakrisen. Økosamfund er et stærkt koncept, hvor ideen er mere bæredygtig. Det bliver kun vigtigere i takt med at samfundet lider af stadig flere ekstreme konsekvenser af klimakrisen.
Økosamfund er særligt relevant for nuværende klimaaktivister med stort fokus på miljømæssig bæredygtighed. Dette genkender jeg selv, hvorfor jeg har opsøgt LØS. Der er en tydelig relevans, da klimaaktivistiske fællesskaber arbejder med sociokratiske principper og teknikker og prioriterer både miljømæssig og social bæredygtighed i fællesskabet.
Jeg mener derfor klart, at der, for økosamfund og LØS, er et stort potentiale i at gøre sig synlige og åbne for nuværende klimaaktivister.
Der er gensidige potentialer, så klimaaktivister er ikke blot en oplagt rekrutteringsgruppe for økosamfund og LØS. Nuværende klimaaktivister er bekendte med sociale beslutningsprocesser, da de fleste er organiseret ud fra basisdemokrati og deltagende beslutninger. De fleste klimaaktivister er også handlingsorienterede og løsnings drevne.
Bredere set er de aktive inden for bæredygtighedsområdet, vil have indsigt i teknikker for at reducere udledninger i den personlige livsførelse og støde på teknikker til at sikre samfund eller bebyggelser mod klimakrisens konsekvenser. Samtidig har mange klimaaktivister nu en bedre forståelse af klimakrisens forventede udvikling end den bredere befolkning efter min erfaring. Det vil give en baggrundsviden der kan hjælpe med langsigtet planlægning —både i fællesskabet og i den fysiske indretning i økosamfund og lignende. Klimaaktivister kan også bidrage til økosamfunds rækkevidde ved at dele de gode erfaringer og teknikker fra forskellige økosamfund og hjælpe med at de når længere ud end de gør i dag. Det gælder fra bæredygtigt byggeri, socialt bæredygtige fællesskaber til ressource- og udlednings begrænsende tiltag – hvor økosamfundet har eksperimenteret med tilgange, der kan være mulige løsninger på problemer, som findes overalt i vores samfund…
Der er desværre også nogle barrierer. En af disse er den store finansielle adgangsbillet. Her er bl.a. klimaaktivister udfordret, da mange fra denne gruppe prioriterer meningsfuldt, ulønnet arbejde. Det betyder for mange, at de ofte har mindre opsparing end andre grupper i befolkningen. Dette gør sig særligt gældende for yngre klimaaktivister, som udgør en stor del af bevægelsen. Her er nogle oplagte muligheder
(afhængigt af lokale forhold): oprettelse af lejemuligheder, så man kan deltage i fællesskabet med en mindre eller ingen finansiel investering. En anden mulighed er at etablere ‘afdragsordninger’ for andels- eller købspriser for dele af økosamfundet, så man kan deltage i økosamfundet inden fuld betaling og afdrage over tid. En anden barriere er manglende detaljeret kendskab til, hvordan økosamfundene er tilrettelagt eller fungerer i dagligdagen. Dette kan gøre det svært at arbejde fokuseret på at opbygge nye og forskellige økosamfund. Her er LØS heldigvis i gang med Startpakke Projektet (en database med erfaringer fra etablerede økosamfund), som er et vigtigt første skridt—men der kan gøres mere.
Mit håb er at flere økosamfund vil blive tilgængelige for bl.a. klimaaktivister, især ved at sænke de økonomiske barrierer og gøre det lettere at træde ind i fællesskabet.
