Grønne fællesskaber gør en forskel – og deltagelse betyder noget
Resultater fra SAMSKAB-undersøgelsen, gennemført i samarbejde med Københavns Universitet, viser, at mennesker, der er engageret i grønne fællesskaber, har et markant lavere CO₂-aftryk – og at forskellen vokser med aktiv deltagelse.
Sidste år delte vi de første resultater fra SAMSKAB: Mennesker, der er engageret i grønne fællesskaber, har et betydeligt lavere CO₂-aftryk end gennemsnitsdanskeren, samtidig med at de rapporterer en højere livstilfredshed.
De samlede resultater giver os nu et nærmere indblik i, hvad der ligger bag disse forskelle. Og ét resultat skiller sig ud: Det er ikke kun det at være en del af et grønt fællesskab, der betyder noget. Aktiv deltagelse gør også en forskel.
Undersøgelsen sammenligner 1.002 repræsentative danskere med 505 personer, der er tilknyttet grønne fællesskaber, herunder økosamfund og grønne bofællesskaber repræsenteret gennem LØS. Den undersøger det personlige CO₂-aftryk fra energi, transport og fødevarer.
Økosamfund har det laveste CO₂-aftryk
Undersøgelsen estimerer det gennemsnitlige personlige CO₂-aftryk fra fødevarer, energi og transport til 6.159 kg om året.
Sammenlignet med gennemsnitsdanskeren har beboere i økosamfund et 44 % lavere CO₂-aftryk, mens beboere i bofællesskaber uden et eksplicit grønt formål har et 24 % lavere aftryk.
Forskellene kan ses i hverdagen. Medlemmer af grønne fællesskaber har en tendens til at bruge mindre energi, køre færre kilometer, flyve mindre, spise mindre kød og spilde mindre mad. De spiser også oftere egenproducerede fødevarer eller mad, der er blevet reddet fra at blive smidt ud. Blandt LØS’ respondenter er egenproducerede fødevarer særligt udbredte, da mange økosamfund ligger i landdistrikter, hvor der er bedre muligheder for at dyrke sin egen mad.
Det handler ikke kun om, hvor du bor: Det handler om, hvad I gør sammen
Et af de mest interessante resultater er sammenhængen mellem aktiv deltagelse og lavere udledninger.
Passive eller inaktive medlemmer har et CO₂-aftryk, der er omkring 10 % lavere end ikke-medlemmers. Blandt aktive medlemmer er forskellen mindst 20 %, og CO₂-aftrykket bliver gradvist lavere, jo mere man deltager.
En person, der deltager i fire forskellige typer grønne aktiviteter i løbet af året, har et CO₂-aftryk, der er omkring 30 % lavere end hos en person, der hverken er medlem eller deltager. Forskerne peger på, at det at gøre ting sammen kan øge bevidstheden og motivationen ud over selve aktiviteten og dermed også påvirke andre valg i hverdagen.
Tiltrækker grønne fællesskaber grønne mennesker – eller gør fællesskaber mennesker grønnere?
Måske havde mennesker, der bor i økosamfund, ganske enkelt en grønnere livsstil, allerede inden de blev en del af fællesskabet. Resultaterne tyder på, at der er mere i det end det.
Nye medlemmer har et betydeligt højere CO₂-aftryk end personer, der har deltaget i et til to år, mens aftrykket falder ved hyppigere og mere varieret deltagelse. Det tyder på, at sociale praksisser, normer og læring i fællesskaber kan bidrage til at ændre vaner over tid.
For os i LØS handler økosamfund ikke kun om bæredygtige bygninger eller teknologier. De handler om mennesker, der deler ansvaret for de steder, de bor, lærer af hinanden, organiserer aktiviteter, spiser sammen og tager vare på deres omgivelser. Disse hverdagspraksisser styrker vores forbindelse til både fællesskabet og naturen og gør bæredygtige valg til en del af hverdagen frem for noget, vi skal forsøge at opnå alene.
Lykkeligere med mindre?
Et lavere forbrug ser ikke ud til at ske på bekostning af livskvaliteten. Faktisk rapporterer medlemmer af grønne fællesskaber højere livstilfredshed end ikke-medlemmer, selv om de forbruger mindre. Medlemskab af et grønt fællesskab er endda stærkere forbundet med livstilfredshed end personlig indkomst.
I LØS ved vi, at livet i et fællesskab også består af de små ting: fælles måltider, at dele og bytte ting i stedet for at købe nyt, arbejde sammen, dyrke mad, hjælpe en nabo eller ganske enkelt have mennesker omkring sig.
Undersøgelsen giver os nogle svar på, hvorfor disse ting betyder noget. Rigere sociale interaktioner forklarer en del af den højere livstilfredshed, der er forbundet med grønne fællesskaber, mens fælles værdier, sociale netværk og det at leve mere i overensstemmelse med sine egne idealer også kan spille en rolle.
Der er noget håbefuldt i det. Et lavere klimaaftryk behøver ikke at betyde, at man giver afkald på et godt liv. Det kan også betyde, at man finder værdi andre steder: i relationer, fælles oplevelser, en stærkere forbindelse til det sted, hvor man bor, og følelsen af, at vores valg i hverdagen afspejler den fremtid, vi ønsker at skabe.
Fællesskabet som en del af den grønne omstilling
Teknologi, vedvarende energi og politisk handling er fortsat væsentlige dele af den grønne omstilling. Men SAMSKAB peger på en anden dimension, som let kan blive overset: Hvad der sker, når mennesker handler sammen.
For LØS understreger resultaterne vigtigheden af at støtte og forbinde økosamfund i hele Danmark. Den grønne omstilling handler ikke kun om, hvad vi hver især kan gøre individuelt. Der er også noget stærkt i det, der bliver muligt, når vi gør det sammen.
