Kom i gang med en delebilsordning
Trin 4: Bilvalg, køb eller leasing
De fleste lokale ordninger er små – typisk 1-3 biler, ofte kun én til at begynde med. Lad jer ikke skræmme af de store totaler, I nogle gange støder på i statistik om delebiler: de trækkes kraftigt op af nogle få meget store, kommercielle aktører og siger ikke ret meget om, hvad der er realistisk for jer.
En bil kan være en god måde at afprøve behov, booking, betaling og drift på i lille skala. Start dog ikke med én bil som et princip, men fordi jeres interessetjek, økonomi og kørselsmønstre peger på det.
Før I vælger bilantal, bør I vurdere omfanget af forventede aktive brugere, hvornår på døgnet og ugen bilen skal bruges, hvor mange længere ture der forventes, hvor meget frivillig kapacitet I har og hvad der sker, hvis bilen er på værksted.
Flere biler kan være relevante, hvis mange brugere har behov på samme tid. Til gengæld øger hver ekstra bil udgifterne til forsikring, service, parkering, opladning, administration og kapitalbinding.
“Vi er i en opbygningsfase. Fik første bil i denne uge. Har ikke haft første booking endnu.”
Køb eller leasing
Det er typisk generalforsamlingen eller bestyrelsen – afhængigt af jeres vedtægter – der beslutter, om delebilerne skal købes eller leases, og valget tager oftest udgangspunkt i medlemmernes ønsker og behov, jeres økonomi og jeres frivillige kapacitet.
Køber I bilen, får I fuld råderet: I kan sælge, når I vil, tilpasse indretningen, og køre lige så meget eller lidt, I vil – men I står også selv for den høje startpris, værditabet og alt uforudset. Leaser I i stedet, får I typisk lavere startomkostninger og mulighed for at skifte til en anden bil oftere, men til gengæld skal I regne med kilometerbegrænsning, binding i kontraktperioden, og at bilen skal afleveres i en bestemt stand. Stopper ordningen, eller vil I ud af aftalen før tid, kan det være forbundet med en betydelig udgift – leasing fjerner ikke den økonomiske risiko, det flytter og ændrer den. Læs derfor vilkårene for førtidig opsigelse, kilometergrænser, skader, tilbagelevering og eventuel personlig kaution grundigt, før I skriver under – det er en vigtig risiko at have styr på for en nystartet forening.
Fordele og ulemper ved køb og leasing
Type
Fordele
Ulemper
Køb
I ejer bilen fuldt ud, og kontingenterne bygger reelt en formue op i foreningen i stedet for bare at blive brugt.
Det kræver enten en større opsparing eller et lån ved opstart, og foreningen bærer selv hele regningen for værksted, afgifter og forsikring, samtidig med at bilens salgsværdi typisk daler hurtigt.
Leasing
I slipper for at rejse kapital eller optage lån, og det er forholdsvis enkelt at skifte til en anden bil, når kontrakten udløber.
Den samlede økonomi afhænger af bilens pris, finansiering, leasingvilkår, kørselsmønster, service, restværdi og hvor længe bilen beholdes. Sammenlign derfor ikke kun den månedlige ydelse. Beregn de samlede omkostninger i hele den periode, I forventer at bruge bilen, og medtag blandt andet udbetaling, renter, forsikring, service, kilometerbegrænsninger, gebyrer, tilbagelevering og eventuel salgs- eller restværdi.
“Vi er i en opbygningsfase. Fik første bil i denne uge. Har ikke haft første booking endnu.”
Over tid er ejerskab ofte billigere end leasing – men leasingselskaber kan ved aflevering kræve betydelige beløb for selv mindre skader, så indregn den risiko i jeres sammenligning af de to modeller.
“Vi har for eksempel prøvet at skulle betale omkring 36.000 kr. ved aflevering af en bil efter fire år. Det svarer næsten til 1.000 kr. ekstra om måneden.”
– Munksøgård delebilsforening
Køb kan være relevant, hvis I har kapital, en stabil medlemsbase og kapacitet til selv at håndtere service og senere salg. Leasing kan være relevant, hvis I vil begrænse den indledende kapitalbinding eller ønsker en fast udskiftningshorisont. I begge tilfælde skal I afklare, hvad der sker, hvis medlemstallet falder, eller ordningen må lukke før tid. Overvej et samarbejde med en operatør, hvis den frivillige kapacitet er lav.
Ny eller brugt – og hvilken slags leasing?
En brugt elbil giver den laveste startpris, men tjek batteriets tilstand, for eksempel med en batterirapport fra forhandleren, og hvor meget der er tilbage af garantien. En ny elbil giver længere garanti og ofte større rækkevidde, men binder mere kapital. Leaser I, vil en forening typisk skulle bruge erhvervsleasing; privatleasing er beregnet til privatpersoner og passer sjældent til en ordning med mange førere. Sammenlign altid modellerne på de samlede omkostninger over hele perioden – ikke kun den månedlige ydelse.
Tjekliste til leasingtilbud
- Må bilen bruges i en medlemsbaseret delebilsordning med mange forskellige førere?
- Hvor stor er kilometergrænsen, og hvad koster ekstra kilometer?
- Hvor lang er bindingsperioden, og hvad koster førtidig opsigelse?
- Hvilke krav er der til service og vedligeholdelse, og hvem betaler?
- Hvordan vurderes skader og slid ved aflevering?
- Kræves der personlig kaution fra bestyrelsesmedlemmer?
- Hvad er inkluderet – forsikring, dæk, vejhjælp og service?
Brug skemaet i skabelon kap 16 til at sammenligne tilbuddene side om side.
Hvilken biltype skal I vælge?
Start med at analysere jeres spørgeskema. Det giver en god indikation af, hvilke biltyper der er behov for. Størrelsen afhænger af medlemmernes behov – en større bil kan være nødvendig til ferier, mens en mindre bil dækker det almindelige hverdagsbehov. Hvor mange husstande én bil kan bære, afhænger meget af, om den skal bruges som en fast, daglig bil eller kun ved behov – som tommelfingerregel kan en bil, der bruges jævnligt, typisk dele et mindre antal husstande, mens en bil, der kun bruges lejlighedsvis, kan dele en del flere. Det bedste er at regne ud fra jeres eget spørgeskema, hvor mange af de interesserede der reelt forventer at bruge bilen ofte.
Benzinbil
Benzinbil er ofte billigst at anskaffe og nem at tanke overalt. Til gengæld er driften dyrere pr. kilometer, og CO2-udledningen er højere, hvilket er svært at forene med formålet i de fleste delebilsordninger. Benzin kan give mening som overgangsløsning, eller hvis I har behov, som en elbil endnu ikke dækker godt nok.
Dieselbil
Dieselbil er effektiv på lange ture og har ofte god trækkraft til trailer eller campingvogn. Den passer til gengæld dårligt til mange korte ture, som kan give dyre problemer med partikelfilteret, og udledningen af CO2, NOx og partikler gør den mindre oplagt i tætte boligområder. Overvej kun diesel, hvis behovet for rækkevidde eller trækkraft ikke kan dækkes af en elbil.
Elbil
Tabellen nedenfor viser de tre teknologier side om side, men de er ikke ligeværdige valg: Håndbogens anbefaling er elbiler. Benzin og diesel er med som overgangsløsning eller til særlige behov. Elbil er i stigende grad standarden for nye delebilsordninger – og det er da også elbiler, denne håndbog og den bagvedliggende pulje primært handler om. Driftsomkostningerne er typisk lavere end for benzin og diesel, fordi strøm pr. kilometer er billigere end brændstof, og en elmotor har færre sliddele (ingen traditionel gearkasse, ingen udstødning, ingen olieskift). Elbiler er støjsvage, kører typisk med automatgear, og udleder ingen CO2, mens de kører – hvilket gør dem lettere at begrunde over for medlemmer, der vælger delebil af klimahensyn. Til gengæld kræver en elbil, at I har styr på opladning fra dag ét (se afsnittet om ladeinfrastruktur i kapitel 5): rækkevidden er mere begrænset end en fossilbils, den påvirkes af kulde, høj fart og en eventuel trailer, og opladning tager markant længere tid end en tankning. Flere elbiler kan i dag trække en trailer, men langt fra alle, og rækkevidden falder markant med anhænger – tjek det, hvis medlemmerne har brug for at trække. Er kørselsbehovet primært kortere, forudsigelige ture med adgang til lokal opladning, er elbil ofte det oplagte valg; er behovet lange, uforudsigelige ture uden sikker ladeadgang undervejs, kan det tage lidt længere at få elbilen til at fungere problemfrit.
For en el-delebil er rækkevidden ofte det vigtigste valg. Tag udgangspunkt i de længste ture, medlemmerne jævnligt kører, og læg en margen til vinter, motorvejskørsel og et batteri, der ældes. En bil med større batteri koster mere, men gør ordningen mindre sårbar over for en glemt opladning.
Tjekliste til valg af elbil
- Batteri: størrelse og dokumenteret tilstand, fx en batterirapport ved køb af brugt bil.
- Rækkevidde: den realistiske rækkevidde om vinteren – ikke kun den oplyste.
- Ladehastighed: hvor hurtigt bilen lader på en almindelig ladeboks (AC) og på en lynlader (DC).
- Offentlig opladning: kan bilen lade på de mest udbredte offentlige ladestandere, og har I ladekort eller app til betaling?
- Batterigaranti: hvor mange år eller kilometer garantien gælder, og på hvilke vilkår.
- Brugervenlighed: er bilen nem at gå til for mange forskellige brugere, og egner den sig til de længere ture, medlemmerne kører?
Fordele og ulemper ved de tre biltyper – kort overblik
Biltype
Fordele
Ulemper
Benzin
Nem at tanke stort set alle steder, og indkøbsprisen er ofte den laveste af de tre.
Løbende brændstofudgifter og CO2-udledning ligger højere end for de to andre typer.
Diesel
Effektiv på lange, sammenhængende ture, og ofte den bedste trækkraft til trailer eller campingvogn.
Højere afgifter de fleste steder, og motoren trives dårligt med mange korte ture i byen.
El
Ingen udstødning, lavt støjniveau og typisk de laveste driftsomkostninger pr. kilometer.
Rækkevidden er mere begrænset, opladning tager tid, og alt afhænger af, at ladeinfrastrukturen er på plads.
Overvej samtidig, om I selv vil eje eller lease bilen, eller om I hellere vil koble jer på en eksisterende, privat delebilsudbyder. Nogle af de større udbydere kan tilbyde jer en licens eller et samarbejde, så I slipper for at bygge alt fra bunden. Der findes flere private delebiludbydere i Danmark, og de ændrer sig løbende i antal, dækningsområde og vilkår – slå selv op efter aktuelle udbydere i jeres område, fx via Danske Delebiler, frem for at gå efter en fast liste. Husk, at det ikke er denne håndbogs hovedfokus at gå i dybden med operatørsamarbejder (se læsevejledningen forrest).