Trin 7: Pris, betaling og administration

Administration opleves ofte som en af de største praktiske belastninger.
Betaling og fakturering er den hyppigst nævnte tidskrævende opgave (12 markeringer), fulgt af køb/leasing af biler (8) og bestyrelsesarbejde (7). Tidsforbruget varierer meget og afhænger typisk af, om I er en stor eller kompleks ordning, eller om I stadig er i opbygningsfasen.

“Ny forening og dermed mange afklaringer.”

Hvad administrationstiden typisk går til (Kilde: National kortlægningsrapport, 2026)

Hvor meget tid, administrationen reelt tager, spænder bredt: i omkring 10 ud af 36 besvarelser bruges der stort set ingen tid på det om ugen, 8 ud af 36 under en time, 6 ud af 36 tre til fem timer, og 4 ud af 36 mere end ti timer. Er I blandt de sidste, er det ofte, fordi ordningen enten er stor og kompleks, eller fordi I stadig er i gang med at bygge de faste rutiner op – begge dele er normalt, men det er værd at have et realistisk billede af, før I sætter jer for at starte.

Kilde: National kortlægningsrapport, 2026, Tabel E/OD08.

Prismodellen skal være let at forstå, opleves rimelig for medlemmerne og dække ordningens samlede omkostninger over tid. Det kræver, at I skelner mellem faste og variable udgifter.

 

Faste udgifter kan for eksempel være leasingydelse eller lån, forsikring, parkering, bookingsystem og administration. Variable udgifter kan for eksempel være strøm eller brændstof, kilometerafhængig service, rengøring og enkelte reparationer.

 

En almindelig model er et fast grundbidrag kombineret med betaling pr. time og/eller kilometer. Grundbidraget bidrager til de faste udgifter, mens forbrugsbetalingen følger den enkelte brugers anvendelse af bilen.

 

Før I fastsætter priserne, bør I beregne mindst tre scenarier:

  • lav brug,
  • forventet brug,
  • høj brug.

På den måde kan I se, om ordningen kan overleve med få aktive brugere, og om økonomien og kapaciteten kan følge med, hvis mange bruger bilen.

Prismodeller til overvejelse

Abonnement kombineret med betaling pr. time og/eller kilometer er den klart mest udbredte model (18 ud af 36 svar).

“Abonnement 200 kr./md. Brug: 5 kr./time og 1 kr./km.”

 

“Betaling trækkes som en del af fællesøkonomien.”

Kilde: National kortlægningsrapport, 2026, Figur O/PB03.

Men selvom abonnement kombineret med time- og/eller kilometerbetaling er den mest udbredte model, er den ikke den eneste. Andre ordninger bruger i stedet ren forbrugsbetaling uden fast bidrag (6 svar), en fast månedlig betaling uden løbende forbrugsbetaling, et depositum kombineret med forbrugsbetaling, dynamisk prissætning efter tidspunkt eller efterspørgsel, eller en pris, der følger en ekstern operatørs standardmodel. Enkelte ordninger bruger også platformsløsninger, gratisordninger eller fællesøkonomi i stedet. 

Vælg ud fra, hvad der er lettest at forklare for jeres medlemmer, og hvor forudsigelig jeres økonomi skal være: en ren forbrugsmodel er enkel, men mindre robust over for svingende brug, mens en abonnementsmodel giver mere stabilitet, men skal opleves rimelig for medlemmer med meget forskelligt kørselsbehov.


Flere medlemstyper eller prisniveauer kan ramme forskellige behov bedre, men tjek først, om jeres bookingsystem reelt understøtter et enkelt skift mellem typer – nogle systemer gør det administrativt tungt. Overvej, om en enkel, ensartet model passer bedre til jeres størrelse og kapacitet. 

Indarbejd evt. reserve til uforudsete udgifter, for eksempel reparationer, selvrisiko, prisstigninger eller perioder med lavere brug. Størrelsen bør fastsættes ud fra bilens alder, finansiering, forsikringsvilkår og jeres økonomiske råderum. De 10-15 %, der nævnes i budgetafsnittet nedenfor og i eksemplet i kapitel 14, er et pejlemærke – ikke et generelt krav.

Vurder også, hvor stor likviditet I har brug for i opstartsfasen. En ordning kan være økonomisk bæredygtig på årsbasis og stadig få likviditetsproblemer, hvis en stor regning kommer, før medlemsbetalingerne er modtaget.

“Sørg for at have styr på kassekreditten, før I går i gang.”

Pris- og betalingsreglerne bør mindst beskrive: indmeldelsesgebyr, fast abonnement, timepris, kilometerpris, el/brændstof, afbestilling, for sen aflevering, rengøring, skader, selvrisiko, betalingsfrist, rykkerprocedure og udmeldelse.

Etablerings- og driftsbudget: kend jeres nulpunkt

Skil tidligt mellem to slags udgifter: engangsudgifter, I skal ud og bruge for at komme i gang (etableringsbudgettet), og de løbende udgifter, ordningen skal generere indtægter nok til at dække måned for måned (driftsbudgettet). Blandes de to sammen, risikeres at sætte en pris, der dækker driften, men ikke levner plads til at spare op til den næste store investering – eller omvendt at bruge opstartskapital på noget, der reelt burde have været en løbende udgift.

 

Etableringsbudget – typiske engangsudgifter

  • Udbetaling ved bilkøb, eller depositum og eventuel første måneds leasingydelse ved leasing
  • Forsikring fra første kørselsdag, ofte med et separat opstartsgebyr
  • Ladestander og installation, hvis I skal etablere jeres eget ladepunkt (se kapitel 5)
  • Stiftelsesomkostninger: eventuel advokatbistand til vedtægter, gebyr for CVR-registrering
  • Opsætning af bookingsystem eller nøgleboks/teknisk adgangsløsning
  • Skiltning og mærkning af parkeringsplads

Læg en buffer oveni, for eksempel 10-15 %, fordi uforudsete opstartsudgifter er reglen snarere end undtagelsen.

 

Driftsbudget – typiske løbende poster

  • Faste omkostninger: leasingydelse eller afdrag på lån, forsikring, ejerafgift, parkering, ladeabonnement, bookingsystem samt administration/service
  • Variable omkostninger: strøm eller brændstof, dæk og slid, kørselsafhængig service samt rengøring
  • Indtægter: grundbidrag/abonnement fra medlemmerne, samt forbrugsbetaling pr. time og/eller kilometer

Nulpunktet er det punkt, hvor jeres samlede indtægter – grundbidrag plus forbrugsbetaling – præcis dækker jeres samlede faste og variable omkostninger. Grundbidraget behøver ikke dække alle faste omkostninger alene – det er den samlede indtægt, der skal dække de samlede omkostninger. Regn det ud ved at sætte et realistisk bud på antal medlemmer og forventet kørsel, og tjek, om jeres prismodel rammer nulpunktet eller ligger under det. Ligger I under, skal enten grundbidraget, timeprisen eller medlemstallet op – eller de faste omkostninger ned. Det er en god ide at genbesøge regnestykket mindst én gang om året (se kapitel 11), for både omkostninger og medlemstal ændrer sig over tid.

Regneeksempel: tre scenarier

Eksemplet bygger på de faste omkostninger fra eksemplet i kapitel 14 (7.700 kr. om måneden) og 15 husstande, der betaler et grundbidrag på 300 kr. (4.500 kr. i alt) plus 2,50 kr. pr. kørt kilometer. Strøm er skønnet til 0,60 kr. pr. km. Alle tal er illustrative.

  • Lav brug (1.000 km om måneden): indtægt 7.000 kr., omkostninger 8.300 kr. – underskud på 1.300 kr.
  • Forventet brug (2.000 km om måneden): indtægt 9.500 kr., omkostninger 8.900 kr. – overskud på 600 kr.
  • Høj brug (3.000 km om måneden): indtægt 12.000 kr., omkostninger 9.500 kr. – overskud på 2.500 kr.

Her hænger økonomien kun sammen ved forventet eller høj brug. Før I forpligter jer, bør I justere grundbidrag, kilometerpris eller medlemstal, så også lavbrugsscenariet kan bære udgifterne.

Til håndbogen hører en budgetskabelon i Excel, hvor I kan indsætte jeres egne tal. Den regner indtægter, udgifter og resultat ud i de tre scenarier, viser, hvad der skal til for at nå nulpunktet, og tjekker, om lavbrugsscenariet kan bære udgifterne. Den har også et ark til etableringsudgifter og finansiering. 

Tilskud og finansiering

Mange initiativtagere til nye ordninger spørger først, om der findes muligheder for tilskud.
Det gør der i nogle tilfælde, men mulighederne skifter fra år til år, så undersøg de aktuelle muligheder, før I lægger budgettet.

 

Statslige puljer: Vejdirektoratet har i flere år administreret en pulje til fremme af el-delebiler, som foreninger og virksomheder har kunnet søge. Puljen støtter kun el-delebiler. Tjek på vejdirektoratet.dk, om der er en aktuel ansøgningsrunde, og hvilke krav der gælder.

 

Kommunen: Nogle kommuner støtter lokale grønne mobilitetsprojekter eller kan hjælpe med plads og ladepunkter. Spørg jeres kommune tidligt.

 

Fonde og lokale puljer: Lokale fonde, energiselskaber og boligorganisationer kan have puljer til grønne eller fællesskabsorienterede projekter.

 

Medlemmerne selv: Mange ordninger finansierer opstarten med indskud eller depositum fra medlemmerne.

 

Tilskud dækker typisk kun en del af udgifterne, og pengene må ofte ikke bruges, før der er givet tilsagn. Læs betingelserne grundigt, og regn ikke et tilskud ind i budgettet, før I har fået tilsagn.

Sådan åbner I en foreningskonto

Særligt for foreningsdrevne ordninger

Foreningen skal have sin egen bankkonto. Herunder er en trinvis guide.

  1. Vælg bank: sammenlign gebyrer, rentesatser og hvilke kort og rådgivning I får med. Kontakt flere banker, før I vælger.
  2. Indhent dokumentation: vedtægter eller stiftelsesdokument, CVR-nummer (hvis I er registreret), samt navn, underskrift og ID for de tegningsberettigede – ofte formand og kasserer. Bankerne skal af hensyn til hvidvaskloven typisk også have ID på hele bestyrelsen.
  3. Aftal et møde med en bankrådgiver, og forbered jeres spørgsmål om priser, service og krav på forhånd.
  4. Vælg den rigtige kontotype. En basal erhvervskonto er ofte nok, medmindre I skal låne penge til at købe biler for.
  5. Udfyld ansøgningen sammen med bankrådgiveren. Der går typisk nogle dage til uger, før kontoen er klar til brug.

Siden 1. januar 2025 har foreninger ret til en basal erhvervskonto hos landets største banker (Arbejdernes Landsbank, Danske Bank, Jyske Bank, Nordea, Nykredit, Spar Nord og Sydbank) – enten gratis eller mod et rimeligt gebyr. Kontoen giver adgang til netbank, betalingskort og de vigtigste funktioner. Banken skal behandle jeres ansøgning senest inden for 10 dage, hvis alle oplysninger er på plads, og I kan klage, hvis I får afslag. Bekræft reglerne hos jeres bank, da vilkårene kan ændre sig.

Kilde: Erhvervsministeriet, december 2024, samt frivillighed.dk.