SOCIOKRATI I LØS – TAG PÅ WORKSHOP
10-12. oktober 2025
I Bofællesskabet Birketrolden
Birketrolden 50, 3200 Helsinge med Andreas Jonsson fra Sverige (dansk/svensk)
27 februar – 1. marts 2026
I Økosamfundet Permatopia
Køgevej 15b, 4653 Karise med Steffen Emrich fra Tyskland (engelsk)
Mange økosamfund i Danmark arbejder med sociokrati – enten i fuldt omfang eller ved at lade sig inspirere af de sociokratiske metoder og redskaber, som søger at fremme dialog, inklusion og fælles ejerskab.
I LØS ønsker vi at styrke denne bevægelse. Sociokrati tilbyder strukturer, der gør det lettere at træffe beslutninger sammen, skabe gennemsigtighed og give plads til alles stemmer. Det handler ikke om regler for reglernes skyld, men om at finde former, der gør hverdagen i fællesskaberne mere smidig og samarbejdet mere bæredygtigt.
Ved at støtte økosamfund i at udvikle og afprøve sociokratiske praksisser bidrager vi til, at fællesskaber kan stå stærkere – både socialt, organisatorisk og som inspiration for den grønne omstilling i resten af samfundet. Derfor afholder vi gennem Erasmus+ programmet kurser i sociokrati, med eksterne facilitatorer. Så bliver det nemmere at dele sociokrati i fællesskaberne rundt omkring.
Opfordringen er, at man deltager med f.eks, en lille gruppe på 3 personer fra sit økosamfund, så man har en platform at arbejde sammen ud fra, bagefter.
DELTAGERBETALING OG TILMELDING
Det koster 500 kr. per person for weekendkurset inkl. kost og logi. Tidsrammen er fra kl. 16 fredag til kl. 16 søndag.
Ved spørgsmål, skriv til: sekretariatet@okosamfund.dk
Kurser med LØS
LØS afholder weekendkurser og andre kortere kurser, som kan dygtiggøre både folk fra økosamfund og andre interesserede. Her kan man fordybe sig i et særligt emne, mens man besøger et økosamfund og får en smag af det fællesskab, der er skabt der. På den måde bygges der bro mellem økosamfund og forskellige målgrupper. Vi annoncerer gerne, når vores medlemmer afholder kurser.
vil du GERNE AFHOLDE ET kursus?
Hvis man som underviser i et økosamfund vil afholde et kursus, kan man gøre det gennem LØS.
Vil i f.eks. være vært for en weekend i ‘Lev og Lær i Økosamfund’ kursusrækken, er der udarbejdet et sæt retningslinjer, der kan downloades her.