Styrk kulturen i jeres fællesskab: Co-Creating Thriving Communities

Hvordan skaber vi en fællesskabskultur, hvor tydelig kommunikation, sunde grænser og ansvar gør det lettere at trives og bidrage?

 

Co-Creating Thriving Communities er en 1-dags workshop for økosamfund, bofællesskaber og andre fællesskaber, der vil styrke den relationelle side af livet sammen. Dagen giver konkrete redskaber til samarbejde, følelseshåndtering (f.eks. vredens kraft), gruppedynamik og det, der ofte er helt afgørende for, om fællesskabet fungerer i hverdagen.

 

Vi arbejder med enkle og praksisnære værktøjer til:

  • tydelig og omsorgsfuld kommunikation
  • grænsesætning og forventningsafstemning
  • personligt ansvar og forebyggelse af udbrændthed
  • at gå fra problemfokus til nye muligheder sammen

Workshoppen tager afsæt i deltagernes egne erfaringer og giver mulighed for et fælles sprog og en fælles referenceramme, som kan tages med hjem og anvendes direkte i jeres eget fællesskab.

 

Som Charlie fra Grobund, der tidligere har deltaget, siger:

 

“Jeg er ikke i tvivl om, at alle ville kunne drage nytte af at lære de værktøjer. Fællesskaber er for mig en utrolig givende og meningsfuld kontekst at være i. Jeg føler mig dog til tider overvældet af det forventningspres, jeg oplever og alle de muligheder, der altid er for at gøre mere. Jeg var derfor glad for at  komme hjem med redskaber til at tage mere ansvar for mig selv og derved kunne bidrage mere helhjertet til fællesskabet.

 

Mine dage med Regenera har givet mig et navigationssystem til at mærke, hvornår forventningerne er mine egne, undgå projektioner, sætte tydelige grænser og kommunikere dem på en sund og relationsskabende måde. Det har gjort mig bedre i stand til at bidrage helhjertet til fællesskabet.”

 

Se mere fra Charlie og de to facilitatorer i videoen herunder.

 

Det relationelle arbejde står ikke i vejen for fremdrift – det er ofte selve fundamentet for, at fællesskabet kan blomstre over tid. 

Vi opfordrer til, at 2-3 personer fra samme fællesskab deltager sammen, så I får et fælles afsæt for at bringe redskaberne hjem og omsætte dem i jeres egen kultur, mødepraksis og samarbejde.

 

Vi udbyder dette kursus gennem LØS hos Grobund Ebeltoft i Jylland.

Er man et andet økosamfund, der kan samle mindst 10 personer, kan det også lade sig gøre hos jer.  Tag kontakt til signe@okosamfund.dk hvis I er interesserede i dette tilbud.

 

Tilgangen udspringer af Possibility Management og er endnu ikke så udbredt i Danmark – så grib her chancen for at hente nye perspektiver og fælles værktøjer ind i jeres fællesskab.

DELTAGERBETALING OG TILMELDING

 Dato: 16. maj

 

Tid: 10.00–18.00


Pris: 150 kr. (+ frokost)


Sprog: Det afholdes på engelsk

.

Ved spørgsmål, skriv til sekretariatet@okosamfund.dk 

Kurser med LØS

LØS afholder weekendkurser og andre kortere kurser, som kan dygtiggøre både folk fra økosamfund og andre interesserede. Her kan man fordybe sig i et særligt emne, mens man besøger et økosamfund og får en smag af det fællesskab, der er skabt der. På den måde bygges der bro mellem økosamfund og forskellige målgrupper. Vi annoncerer gerne, når vores medlemmer afholder kurser.  

vil du GERNE AFHOLDE ET kursus?

Hvis man som underviser i et økosamfund vil afholde et kursus, kan man gøre det gennem LØS. 

Vil i f.eks. være vært for en weekend i ‘Lev og Lær i Økosamfund’ kursusrækken, er der udarbejdet et sæt retningslinjer, der kan downloades her