Hvad er social bæredygtighed – egentlig?

Begrebet ’social bæredygtighed’ har været bredt anerkendt og anvendt i årtier. Alligevel er begrebet ofte så uklart, at det efterlader flere spørgsmål, end det besvarer. 

Af Hanna Leinum

Du tænker måske at bæredygtighed handler om klima og miljø. Men da FN i 1987 for første gang introducerede idéen om bæredygtig udvikling til verdenssamfundet, var budskabet langt bredere. I  Brundtlandrapporten blev bæredygtig udvikling introduceret som en samfundsmæssig udvikling med miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter. En udvikling med det mål at kunne opfylde nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Senere blev den opfattelse udbygget med den såkaldte søjle-model, hvor de tre søjler: miljø, økonomi og socialitet tilsammen udgør bæredygtighed. Samme model er også kendt som de 3 P’er: People, Planet and Profit – eller de 3 E’er: Ecology, Equity and Economy. Igennem årene er modellen blevet kritiseret for meget, heriblandt en diffus eller helt manglende forståelse for social bæredygtighed. Social bæredygtighed er den mindst udviklede af de tre søjler, og bliver ofte kun omtalt i relation til økologisk og økonomisk bæredygtighed. Derfor er social bæredygtighed også blevet kaldt for den oversete søjle og den glemte dimension. Det efterlader spørgsmålet: Hvilken bæredygtighed er det, vi har glemt?

Svaret på spørgsmål afhænger i høj grad af hvem man spørger. Indenfor disciplinerne økonomi, sociologi, byplanlægning, sundhedsfremme og social læring forstår man social bæredygtighed med udgangspunkt i de respektive discipliner. Social bæredygtig, inden for byplanlægning, betyder typisk at der er taget højde for både kulturel og social integration samt diversitet. Gentrificering er således ikke bæredygtigt. Økonomerne derimod definerer socialt bæredygtige systemer, som systemer der er retfærdige i forhold til fordeling af ressourcer og muligheder. Eksempelvis skal adgang til sociale velfærdsydelser sikre en vis grad af lighed. Fattigdom er ikke bæredygtigt. Også blandt foreninger, NGO’er og politikere er betydningen af social bæredygtighed i høj grad kontekstafhængig.

Fonde og frivillige foreninger har typisk en anden forståelse af det sociale end virksomheder med en ESG (Environmental, Social and Governance) politik. Ifølge lektor på RUC, Katia Dupret, kan man dog pege på nogle fællestræk. ”Man kan skelne mellem en rettighedsbaseret forståelse og et behovsorienteret fokus på social bæredygtighed”. Den rettighedsbaserede tilgang handler om målbare processer og retningslinjer. Et eksempel kunne være FN’s verdensmål eller socialpolitiske spørgsmål om retfærdighed eller lige rettigheder. Den behovsorienterede tilgang til social bæredygtighed handler om det levede liv. Hvordan indretter vi os i hverdagen? Hvordan knytter vi relationer og laver fællesskaber? Det behovsorienterede handler om socialpsykologiske spørgsmål” 

Til dagligt underviser og forsker Dupret i social bæredygtighed. Hun oplever en stigende interesse for begrebet  ”Der er kommet en større bevågenhed på de sociale kriser, blandt andet trivselskrisen. Jeg tror også at FN’s verdensmål har gjort social bæredygtighed til et mere tilgængeligt emne. Social bæredygtighed handler om så meget mere end bare trivsel. Det handler også om retfærdighed, inklusion og lige vilkår”. Ifølge Dupret risikerer social bæredygtighed at blive et tomt begreb, hvis vi ikke har en holistisk tilgang til det sociale. Hun forklarer hvorfor det sociale ikke kan isoleres fra hverken politik eller miljø ”Retfærdighed er vigtigt for trivsel fordi det er den ’sociale lim’ som får samfundet til at fungere. Love og regler giver mennesker en følelse af meningsfuldhed”

(Infoboks) Hvad betyder ordet ’bæredygtig’?
1907 dukker det danske ord ‘bæredygtig’ for første gang op i den danske ordbog. Med den nærliggende betydning at være i ’stand til at bære noget’ eller at ’kunne tåle vægten af noget’. Særligt forbindes bæredygtighed med frugtbarhed og frugttræernes evne til at bære frugt under de rigtige omstændigheder. Senere forskyder betydningen sig til i højere grad at handle om fremtiden. Senest fra 1977 bliver ordet ’bæredygtig’ forstået som noget der …sikrer eller indebærer holdbare positive resultater (i et bestemt henseende) uden at ødelægge det foreliggende grundlag”. F.eks. skriver en kvinde i ugebladet Hjemmet i 1992: ”Min mands idé var bæredygtig, og da han var 24 år, havde han 70 mand i arbejde”. Da FN’s første store rapport, Brundtland-rapporten, om bæredygtig udvikling, udkom i 1987 bliver ordet ’bæredygtighed’ for alvor et politisk og betydningsfuldt koncept.

Hvad er det som truer eller forurener den sociale bæredygtighed? 

Manglende demokrati, fremmedgørelse og erodering af sammenhængskraft er blandt de vigtigste trusler, konkluderer Dupret m.fl. i bogen Social Bæredygtighed: Begreb, Felt og Kritik. Dupret uddyber: “Det er en sum af mange ting, som truer den sociale bæredygtighed. Det er en afstand mellem os som mennesker. Det er afstanden til verden. Det er en manglende sensitivitet. Vi undgår det ubehagelige i kontakten med andre. Jo mere vi undgår det ubehagelige, jo sværere bliver det at være sammen med folk vi er uenige med.” Har vi som individer og samfundsborgere ikke kompetencerne til at være socialt bæredygtige? Er vi socialt og følelsesmæssigt inkompetente? På det svarer Dupret formildende ”Nej, så hårdt vil jeg ikke stille det op. Vi er uøvede i at forholde os til andre mennesker. Vi er mindre trænede til at håndtere konflikter, uenigheder og verdens mangfoldighed.” Social bæredygtighed handler således også om kvaliteten og holdbarheden af vores fællesskaber. Spørgsmålet om vi er socialt bæredygtige, er nødvendigvis også et spørgsmål om vores fællesskaber er bæredygtige. Historisk set har vores fællesskaber aldrig været mere uforpligtende end i dag. Flere historikere og sociologer har beskrevet vores moderne tidsalder som en tid, hvor markedsøkonomien og den individuelle identitet har erstattet betydningen af fællesskabet. I 2024 er ensomhed stadig et stigende problem. Styrkelse af fællesskaber og minimering af ensomhed nævnes da også som centrale punkter i et notat udgivet af den grønne tænketank Concito. Notatet handler om social bæredygtighed som et vigtigt element af den grønne omstilling af byggeriet. Det forudser et stigende fokus på social bæredygtighed i det almene byggeri, offentlige og private sektor. Her er budskabet klart: Der skal bygges og renoveres huse, som passer bedre til det hele menneske. Og som på den måde kan afhjælpe den manglende sensitivitet, som Dupret taler om. Eller som Inger Christensen formulerer det i sit berømte digt: