
Bofællesskabernes Dag handler om at gøre bofællesskaber mere synlige og tilgængelige for flere. Om at give mennesker mulighed for at opleve fællesskab, hverdagsliv og måder at bo på, som man ikke kan læse sig til – men skal mærke selv.
Hvornår?
Lørdag den 9. maj 2026
Anbefalet tidsrum: kl. 11.00–15.00
Hvem kan være med?
Alle typer bofællesskaber er velkomne – store og små, nye og veletablerede, by og land, økologiske, almene, senior-, familie- og generationsblandede fællesskaber.
Hvad forventes?
Som værter for åbent hus forventes det at I:
- gennemfører 1–2 rundvisninger i løbet af dagen
- hjælper med lokal synlighed, fx via lokale medier, Facebook-grupper og jeres egne kanaler.
Derudover bestemmer I helt selv, hvordan jeres dag skal se ud.
I kan læse mere om dagen her: Hold åbent hus – Bofællesskabernes Dag.
Vi håber, at I har lyst til at være med og vise, hvordan fællesskab, hverdagsliv og bæredygtighed ser ud hos jer.
Skriv til signe@okosamfund.dk hvis jeres fællesskab har lyst til at være med.