Studerende i Statskundskab Matilde de Boer satte sig for at undersøge hvordan Fri og Fro blev en del af den omkringliggende landsby Egebjerg i sin batcheloropgave og har skrevet en artikel til LØS om det hun fandt ud af undervejs:
Det jeg satte mig for at undersøge med min bachelor, Integration af økosamfund – et kvalitativt studie i økosamfund i Udkantsdanmark, var hvordan man kunne forklare den succesfulde ”integration” af økosamfund i lokalområder. At kalde det ”integration” er måske ikke det mest præcise, men i mangel af bedre blev det det ord jeg valgte til at beskrive hvordan økosamfundet Fri og Fro blev en del af den omkringliggende landsby Egebjerg.
Jeg synes det kunne være spændende at kigge på forholdet mellem lokalsamfund og økosamfund, fordi jeg undrede mig over, hvordan to så, i mine øjne, forskellige typer af mennesker kunne leve på to så forskellige måder tæt på hinanden. Økosamfund bliver ofte betegnet som ”fremtidslaboratorier” for en mere bæredygtig boform, men hvordan sikrer man at der også er accept fra det omkringliggende lokalområde? Ofte placerer man/kommunen økosamfund i udkantsområder, hvilket kan tænkes at have en stor positiv effekt på skoler, dagtilbud og lokale supermarkeder. Men det er vel ikke nødvendigvis en garanti for at skabe bro mellem de to boformer? Jeg undrede mig.
Det var mit ønske at lave en opgave tæt på virkeligheden. Jeg er selv vokset op tæt på Fri og Fro, men havde faktisk aldrig besøgt landsbyen før 2024, hvor jeg var med til fællesspisning. Ligeledes besøgte og snakkede jeg med lokale fra Egebjerg.
I min research havde jeg læst om, at det i andre små samfund havde haft en positiv indvirkning på borgere/beboere, hvis de hurtigt havde et ”ansigt på forandringen”. Dette kunne være en slags entreprenører, som netop var med til at bygge bro mellem de kulturforskelle der kunne opstå. Altså hvis en eller flere af beboerne i Fri og Fro var gode til at tale med borgerne i Egebjerg og ”bød dem indenfor”, ville det opleves som positivt for deres integration i landsbyen.
Og jeg skulle ikke snakke med mange af de lokale fra Egebjerg før det blev tydeligt at lige præcis dette var tilfældet med Fri og Fro. Men da jeg så begyndte at snakke med beboerne i Fri og Fro, blev det ligeså tydeligt for mig at de havde det modsatte syn og i stedet nævnte, at det havde været vigtigt for dem, at de lokale accepterede/interagerede med dem med nysgerrighed for øje.
Så hvor jeg havde troet det kun var vigtigt at ”de nye” rakte ud, viste det sig at det er lige så vigtigt at der er en entreprenør-type på den lokale side.
Det giver vel egentlig god mening? At den succesfulde integration ikke kan ske uden at begge parter vil det? Især i denne case hvor Fri og Fro er placeret i et område med mange gamle landmænd, er der brug for at nogle af de lokale taler økosamfundet op.
Det blev for eksempel tydeligt for Fri og Fro, at de havde brug for den lokale opbakning da de ønskede at etablere et bylaug. For ifølge dem ville det ikke være en succes eller holdbart, hvis det kun bestod af folk fra Fri og Fro. De to entreprenører som jeg identificerede i sin research på ”hver sin side” arbejdede netop tæt sammen i bylaugsarbejdet. De fleste af ideerne kom fra beboere i Fri og Fro, fx nye poppeltræer op mod kirken og mere ”vild med vilje”-natur. Men intet af det blev udført uden den struktur og accept som en lokal repræsentant kunne bidrage med. Det er måske her, det bliver en fordel at det er to forskellige typer af mennesker der samarbejder? I hvert fald stod det klart at fordi der var et godt samarbejde og en gensidig forståelse, blev det lettere at ”rumme” den anden når processerne trak i langdrag eller gik i hårknude.
Det der stod klarest for mig var, at den forandring som et økosamfund kan symbolisere i et ellers tæt på dødt lokalområde, kun for alvor har en effekt på hele området hvis der udvises en gensidig respekt. Der har bestemt været fordomme, også i min case, og man spørger måske sig selv hvad dette nye kommer til at betyde? Og her bliver det begge parters ansvar at indgå i en dialog, for min oplevelse var at så snart dialogen er der, bliver det lettere at forstå de andres, til tider, anderledes levevis.
