Foto: Ann-Helen Meyer von Bremen
Kriser løses bedst i fællesskab, og der kan både være forpligtende og uforpligtende fællesskaber. Der hvor man skal møde op og der hvor det bare er frivilligt. Andelsgaarde rummer begge dele: for her betaler man sit medlemskab og ejer gårde i fællesskab, og kan både indgå i forpligtende opgaver eller bare kigge forbi til hygge og hjælpe til, når man har lyst. Det fællesskab er blevet en succes. Andelsgaarde vokser organisk og opkøber stille og roligt én gård ad gangen.
Af Rasmus Willig; Nanna Thomasen, hhv. forperson og forvalter i Andelsgaarde
Om forfatterne:
Nanna Lundgren Thomsen, faglært økologisk landbruger, forvalter af Lerbjerggård – Andelsgaardes første gård – i Melby i Nordsjælland. Rasmus Willig, forperson for Andelsgaarde. Har tidligere udgivet flere bøger som forsker – og er i dag forstander på Suhrs Højskole, som er Danmarks eneste madhøjskole v. Kultorvet i indre København.
Vi er i en situation, hvor ideen om bæredygtighed ikke er nok. Bæredygtighed forstås ofte som balance eller nulsum, men klima- og biodiversitetskrisen er nu så fremskreden, at vi må tænke mere ambitiøst: Vi skal binde mere CO2, end vi udleder, og fremme mere biodiversitet, end vi ødelægger. En regenerativ tilgang er nødvendig – og her kan en moderne andelsmodel spille en afgørende rolle.
Kooperativer er en velafprøvet model, som medlemmer ejer i fællesskab – hver med én stemme. Historisk har de vist sig mere robuste end traditionelle selskaber. Grundtanken er enkel: ser vi et problem, løser vi det sammen. I dag er det største problem klima- og biodiversitetskrisen – og derfor må vi gå sammen om at tage ejerskab i praksis, blandt andet ved at købe og omlægge landbrug til regenerative principper.
Andelsgaarde som model
Foreningen Andelsgaarde blev stiftet i 2018 og ejer i dag seks gårde. Kontingentet er 150 kr. om måneden, hvilket finansierer opkøb af jord, nedbringelse af gæld og omlægning til regenerative dyrkningsmetoder. Alle medlemmer har én stemme, og der er ingen fokus på profit eller værdistigning, men på fælles ejerskab, CO2-binding og biodiversitet.
Modellen adskiller sig fra den traditionelle andelstanke, fordi den bygger på små, faste bidrag frem for store engangsindskud. Det betyder, at mange kan deltage, og at gårdene hurtigt kan blive gældfrie. Medlemsindtægterne bruges både til naturgenopretning, drift og fællesarrangementer. Lige nu har Andelsgaarde ca. 2.500 medlemmer, hvilket giver over 375.000 kr. om måneden alene på den første gård.
Inspirationen kom fra fitness økonomien, hvor mange betaler et månedligt beløb uden at eje noget. Her går pengene i stedet direkte til fælles jordopkøb. Modellen gør det muligt for unge landbrugere at få adgang til jord uden stor gæld, og medlemmer deltager ofte i frivillige arbejdsdage, hvor de lærer om dyrkning og bidrager til fællesskabet.
Samtidig er modellen et bud på, hvordan dansk landbrug kan komme ud af sin enorme gæld. I dag skylder et gennemsnitligt landbrug omkring 10 mio. kr., hvilket gør grøn omstilling næsten umulig. Andelsgaarde viser vejen til en mere gældfri økonomi, hvor indtægter går til regenerative investeringer frem for afdrag.
Målsætningen er, at 50 % af jorden naturgenoprettes, mens resten dyrkes skånsomt med høj biodiversitet. Organisationen drives slankt af en frivillig bestyrelse, én studentermedhjælper og mange aktive medlemmer.
Skalering
Modellen kan skaleres næsten ubegrænset bredt: Hvis 150.000 eller 1,5 mio. danskere meldte sig ind, kunne der opkøbes gårde i hele landet, som både kan forsyne medlemmer med lokale, sprøjtefri fødevarer og bidrage til national naturgenopretning.
Skaleringen kan desuden understøttes af virksomheder, boligselskaber eller det offentlige. Fx kunne virksomheder give medarbejdere et medlemskab som personalegode, eller almennyttige boligselskaber kunne lægge et lille beløb oven i huslejen for at købe gårde til beboerne. Sådanne initiativer ville understøtte en mere selvorganiserende, bæredygtig statsform og samfundsmodel, hvor civilsamfundet tager medansvar for klima og natur.
Jordens krise
At omlægge jorden er centralt, for moderne landbrug har udtømt de økosystemer, som gør jord dyrkbar. Jord består af tre elementer: mineralske partikler (sand, ler, silt), mikroorganismer (svampe, bakterier, nematoder) og dødt organisk materiale (planterester, afføring). Disse tre komponenter skaber tilsammen frugtbarhed og binder kulstof.
De seneste 70 års praksis har udhulet denne balance. Pesticider og herbicider har slået mikroorganismer ihjel, afgrøder er fjernet uden at efterlade organisk materiale, kunstgødning har erstattet naturlige næringskredsløb, og pløjning har ødelagt mikroorganismernes levevilkår og frigivet lagret kulstof som CO2. Resultatet er udpint jord, der nærmer sig ørken tilstande. Det truer både fødevareproduktion og fødevare sikkerhed.
Regenerativ værktøjskasse
For at genskabe frugtbar jord er fotosyntese nøgleredskabet. Et varieret, helårligt plantedække fodrer mikroorganismerne og binder kulstof. Planterne frigiver en stor del af deres glukose med jordens mikroorganismer, som til gengæld frigør næringsstoffer, beskytter mod sygdomme og skaber balance. Jo mere artsrig vegetationen er, desto sundere bliver jorden.
Andre centrale tiltag er at minimere jordbearbejdningen. Når jorden pløjes, frigives lagret kulstof til atmosfæren, og mikrolivet ødelægges. Derfor skal vi bevæge os væk fra monokulturer, bar jord og pløjning.
Hvis kommende generationer skal have frugtbar muld at dyrke i, må vi erstatte den udpinte landbrugsmodel med en regenerativ model. Andelsgaarde viser, at det både er praktisk muligt, økonomisk realistisk og socialt meningsfuldt.
Perspektiv
Andelsmodellen kombinerer økonomisk tilgængelighed, demokratisk ejerskab og regenerativ praksis på tværs af landet. Den giver et konkret svar på handlingslammelsen i klimakrisen og viser, hvordan globale problemer kan tackles gennem lokale fælles handlinger.
Plovens og monokulturens tid er forbi. Hvis vi handler nu, kan vi sammen sikre, at vores børnebørn fortsat kan spise mad dyrket i sund, levende dansk muld.
