lerpudsworkshops i friskoven med line gringmuth

Landsforeningen for Økosamfund (LØS), Foreningen Friskovens Venner og Landforeningen Økologisk Byggeri (LØB), vil i samarbejde med Samlingskraft – et By og Land Danmark projekt, støttet af Realdania, gerne invitere til rundvisning og workshops i Økosamfundet Friskoven – Bygaden 25, Aakirkeby.
 
Hvad er Økosamfundet og Andelsboligforeningen Friskoven? Hvad sker der på stedet, nu og i fremtiden? Hvordan istandsætter vi hensigtsmæssigt gamle bygninger i landområder i forhold til klima, miljø og sundhed? Hvad er lerpuds, hvordan gør man og hvad er det godt for?
 
Mere info om de to workshops herunder.
 

DELTAGERBETALING OG TILMELDING

KURSUSDATOER:

 

23-24. august 2025

 

20-21. september 2025

 

Det er gratis at deltage men vigtigt at tilmelde sig via email da der er begrænsede pladser på begge workshops.

 

Man tilmelder sig individuelt til hver workshop og det er ikke en forudsætning at man har deltaget i augusts workshop for at være med i septembers.

 

Tilmelding og spørgsmål via email:
friskoven@friskoven.dk

aktuelle kurser

workshop om lerpuds med Line Gringmuth

23-24 august 2025 i Friskoven

Lær om lerets egenskaber og hvordan man pudser ler.

Arrangementet starter lørdag formiddag, med en rundvisning i Friskoven, hvor der stilles skarpt på stedets historie og det nuværende arbejde med at skabe et bæredygtigt bofællesskab i landzone på Bornholm.

 

Herefter går vi i gang med workshop om lerpuds.

Inde i Friskovens fællesstue “Lerstuen” skal væggene pudses med ler. Der vil her både blive undervist i værktøjsbrug, blandingsforhold til puds, teknikker og lerets byggetekniske egenskaber.

 

Rundvisning faciliteres af Mads Kissow, beboer i Friskoven.

 

Workshopholder er Line Gringmuth – selvstændig murer uddannet hos Egen Vinding og Datter, lever af at arbejde med ler, som hun mener spiller en afgørende rolle i fremtidens bæredygtige byggebranche inden for murerfaget.

Søndag mødes vi igen og fortsætter workshoppen.

 

Begge dage tilbydes frokost med lokalt grønt tilberedt på stedet og pauser med kaffe og kage.

 

Program lørdag 23. august:

10:00 Velkomst og rundvisning

11:30 Workshop i lerpuds

13:30 Frokost

14:30 Workshop fortsat

16:00 Kaffe, te og kage

17:00 Tak for i dag, vi ses i morgen!

 

Program søndag 24. August:

10:00 Workshop fortsat

12:00 Frokost

13:00 Workshop fortsat

15:00 Pause med kaffe, te og kage

16:30 Afslutning og evaluering

 

Efter pudsen er tørret skal den udsmykkes og dekoreres og der vil holdes endnu en workshop i dekorativ lerpuds og efterbehandling weekenden d. 20-21. september (se mere herunder).

 

workshop om dekorativt lerpuds med Line Gringmuth

20-21 September 2025 i Friskoven

Lær om lerets egenskaber og hvordan man bruger det som dekorativt og kunstnerisk materiale.

 

Arrangementet starter lørdag formiddag, med en rundvisning i Friskoven, hvor der stilles skarpt på stedets historie og det nuværende arbejde med at skabe et bæredygtigt bofællesskab i landzone på Bornholm.

Herefter går vi igang med workshop om dekorativ lerpuds og kunsteriske udtryk.

 

Deltagerne introduceres til lerets formgivende muligheder. Herefter samskabes et kunstværk, der formidler stedets historie og nye funktion som samlingssted, og der arbejdes med pigmentering, strukturer og finish.

 

Rundvisning faciliteres af Mads Kissow, beboer i Friskoven.

 

Workshopholder er Line Gringmuth – selvstændig murer uddannet hos Egen Vinding og Datter, lever af at arbejde med ler, som hun mener spiller en afgørende rolle i fremtidens bæredygtige byggebranche inden for murerfaget.

 

Program lørdag 20. september:

10:00 Velkomst og rundvisning

11:30 Workshop i dekorativ lerpuds

13:30 Frokost

14:30 Workshop fortsat

16:00 Kaffe, te og kage

17:00 Tak for i dag, vi ses i morgen!

 

Program søndag 21. september:

10:00 Workshop fortsat

12:00 Frokost

13:00 Workshop fortsat

15:00 Pause med kaffe, te og kage

16:30 Afslutning og evaluering

 

Forud for workshoppen om dekorativ lerpuds, afholdes en to dages workshop om lerpuds (se ovenfor).

Kurser med LØS

LØS afholder weekendkurser og andre kortere kurser, som kan dygtiggøre både folk fra økosamfund og andre interesserede. Her kan man fordybe sig i et særligt emne, mens man besøger et økosamfund og får en smag af det fællesskab, der er skabt der. På den måde bygges der bro mellem økosamfund og forskellige målgrupper. Vi annoncerer gerne, når vores medlemmer afholder kurser.  

vil du GERNE AFHOLDE ET kursus?

Hvis man som underviser i et økosamfund vil afholde et kursus, kan man gøre det gennem LØS. 

Læs mere om vores undervisernetværk her.