launch & thrive (erasmus+)

LØS er et gammelt netværk med en del erfaringer. Derfor bad GEN Europe LØS om at deltage i dette projekt, hvor nationale netværk deler erfaringer og lærer sammen, til glæde for andre og særligt nye nationale netværk. For det at forenes gør stærk. I en tid, hvor ‘European Green Deal’ i EU er til debat, skal de nationale netværk i Europa styrkes, så man er klar til de udfordringer, vi som civilsamfundets stemmer er med til at løse. 

ET PARTNERSKAB OMKRING NATIONALE NETVÆRK

Projektet assisterer de nationale netværk med at blive skabt  og med at trives. 

Vi samler både gode og dårlige erfaringer fra de europæiske netværk for at skabe ressourcer, der vil hjælpe netværk med at starte op og blomstre.


Teamet består af folk fra nationale netværk i Danmark, Ukraine, Tyskland, Italien, Schweiz, Spanien og det baltiske transnationale netværk. 

Produkterne bliver:

  • En manual
  • En online platform
  • Videoer on nationale netværk
  • En metodesamling til at få sat retning på netværket. 

Måden projektet er skruet sammen på, involverer bl.a. en udveksling mellem Danmark og Ukraine, hvor man besøger hinanden et par måneder og får et førstehåndsindtryk af det andet netværk. Iryna fra GEN Ukraine har derfor været i Danmark i 3 måneder og arbejdet tæt sammen med Camilla fra LØS sekretariatet, som nu venter på at kunne komme til Ukraine. 


Det er alt sammen en del af  GEN Europe’s mission om at opbygge kapacitet i netværk og støtte spredningen af økosamfund og økosamfundsværdier.

Vi er stolte af at være med.

 

Kontakt: camilla@okosamfund.dk

vil du være med?

Det er altid velkomment at have flere frivillige med i projekterne, så det ikke er projektlederen, der står med alle opgaverne. I dette projekt er en frivillig f.eks med til at skrive om forskellen på et netværk og en organisation og udviklingen af et ‘accountability tool’. Det udvikles bl.a. på de transnationale projektmøder, der har fundet sted i Danmark, Italien og Tyskland.

 

Er du interesseret i dette projekt, kan du kontakte Camilla på camilla@okosamfund.dk