undervisningsressourcer

Vi vil altid i LØS huske den morgen, hvor Rusland invaderede Ukraine. Dagen efter invasionen underrettede vi Civilsamfund i Udvikling (CISU) med en alarm om, at vi var klar til at gøre noget – her og nu. Vores venner i Ukraine var i krig og som økosamfundsbevægelse står vi sammen. Fra krigens første dag søgte mennesker i de ukrainske byer på landet, i ly for bomberne. I økosamfund har man altid mad på lager og plads til gæster. Vi bad CISU om at frigive nødhjælpsmidler til arbejdet med at etablere ‘The Green Road’-projektet, der hurtigt fik skabt en lang række sikre steder i økosamfund i Ukraine, hvor folk fra de krigsplagede byer kunne finde ly på landet.

Der gik ikke lang tid, før LØS stod med en halv million kroner på kontoen – og lidt senere blev vores budget som et mirakel fordoblet, i støtte til vores venners arbejde.  

Hver dag har vi spurgt vores venner i Ukraine, hvad vi kan gøre her i Danmark for at hjælpe. Vi beder dem om at være direkte, at de ikke må se nogle behov som værende for store til at kunne spørge os om. Om det så er en campingvogn, menstruationskopper, babymad eller vandpumper, så vil vi forsøge at finde de ting, der mangler – og sende tingene ned med en af de mange lastbiler, der hver uge kører af sted. Det er et hold ukrainere fra GEN Ukraine, der er kommet til Danmark pga. krigen, der sammen med os indsamler, pakker og afsender.  

Vi taler sammen på Zoom og prøver som danskere at forstå, hvad vores ukrainske venner står i. Anastasia, Iryna og Maksym er de tre faste koordinatorer for vores projekt. Da jeg første gang mødte Maksym, som leder GEN Ukraine, var hans engelsk lidt svært at forstå. Men han var overalt, vidste alt og fungerede som center for information, kommunikation, viden og mennesker. Sammen har vi deltaget i konferencer inden for økosamfundsbevægelsen, været til COP24 i Polen og mødtes til seminarer i Danmark. Ukrainerne har placeret sig solidt på kortet over nationale netværk i Europa og ønsker at sprede økosamfundenes værdier og særlige livsstil over hele Ukraine.  

Maksym er en ydmyg mand med store visioner og mange ideer. Folk omkring ham beskriver ham som deres talsmand, som et menneske, de virkelig stoler på til at lede GEN Ukraine-bevægelsen. 

GEN Ukraine har forvandlet sig selv fra en bæredygtighedsbevægelse til at være en slags nødhjælpsorganisation, der skal fungere hurtigt og fleksibelt og imødekomme en mangfoldighed af behov. Ofte dukker Maksym op til et Zoom-opkald med en mobiltelefon mod øret. Behovene er mange, og de kommer fra alle sider, hver time, både dag og nat.

Næsten hver dag kan man læse Maksyms nye opslag på Facebook. Selv i en lunken Facebook oversættelse fra ukrainsk til dansk er det bevægende historier. Han inspirerer. Provokerer også nogle gange, men får håb og smil til at bryde frem. Hans sætninger er ikke helt nemme, det tager tid at oversætte dem, først til engelsk og derefter til dansk. Det er lidt som om, at man skal være inde i hans hoved for fuldt ud at forstå.

Vi har her samlet nogle af Maksyms skrifter fra krigens første måned for at dele hans univers. De dokumenterer hans perspektiver på den daglige virkelighed, udfordringerne, frustrationerne og håbet om at koordinere og bosætte mennesker i økosamfund i Ukraine.

Det er vores håb, at brevene kan indfange og give et andet perspektiv på, hvordan det føles for en person, der har påtaget sig en ny rolle som meget agil aktivist under krigen. Om et arbejde, der er fra menneske til menneske, fra økosamfund til økosamfund.  Således kan man vise et andet billede end det, man ser i medierne.    

Som dansker er det en gave at være så tæt på de mennesker, der arbejder for fred og fremtid midt i en krig, der sigter mod at bryde alt ned. De taler i GEN Ukraine ikke om at etablere flygtningelejre, selvom de huser 2000 mennesker. De byder folk velkomne i deres fællesskaber, lader dem blive en del af det økosamfundsliv og fællesskab, der potentielt kan udgøre en vældig styrke i genopbygningen af Ukraine.  

I LØS er vi stolte af vores venner, både dem i Ukraine og dem, der nu er her hos os.
Vi håber, at I gennem historierne fra Maksym kommer tættere på den hverdag, krigen også er. De giver håb for en anderledes fremtid. 

Camilla Nielsen-Englyst

Projektkoordinator i LØS