mulda

erasmus+ (efteruddannelse)

Hvis du gerne vil opkvalificeres som voksenunderviser indenfor økosamfund, fællesskaber, omstilling og bæredygtighed, så bliv en del af Undervisernetværket i LØS. Som underviser i LØS kan man gennem vores Erasmus+ bevilling tage på kurser rundt omkring i Europa. Du finder et kursus, der er relevant for dig, dit økosamfund – og dermed for LØS. Så ansøger du. Uddannelsescirklen forbereder, monitorerer og følger op på efteruddannelsen. En fremragende mulighed for at vokse.   

KRITERIER FOR AT DELTAGE

Alle kan deltage, hvis de lever op til kravene:

  • Være medlem af LØS og have tilknytning til et økosamfund.
  • Deltage aktivt i undervisernetværket
  • Stå på listen over undervisere på hjemmesiden
  • Have kompetancer og dokumenteret erfaring udi uddannelse og facilitering.
  • Være villig til at lægge engagement i LØS f.eks. i cirklerne, projekter og som en del af LØS’ undervisernetværk
  • Have lyst til at deltage i at udvikle uddannelsesaktiviteter i LØS, f.eks. EDE-kurser, weekendkurser mm.
  • Forpligte sig på at dele materiale og erfaring.
  • Stå for formidlingsaktiviteter ift. det pågældende kurser (opslag på SO ME, artikler, rapporter mm.)

LÆS OM ANDRES OPLEVELSER ​

Her kan du læse beretninger fra tidligere kurser, som LØS’ medlemmer har deltaget i.

RELEVANTE DOKUMENTER

For at give et overblik over programmet, finder du her de mest anvendte dokumenter, til FØR du søger (retningslinjer), NÅR du søger (skema), dine læringsmål (skema, til når dit kursus er godkendt) og EFTER du har været på kursus (evaluering).

vil du PÅ KURSUS?

Vi har alle noget at lære – og noget at lære andre.

Tag en snak med LØS’ Erasmus+ koordinator.

Kontakt: camilla@okosamfund.dk